Afdeling Skelhøj

Skelhøj ligger i Veksø og består af 4 boliggrupper/team

Skelhøj er et botilbud til mennesker, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Skelhøj ligger på Jægerbakken 38-40, 3670 Veksø, og ligger på en bakketop med en fantastisk udsigt.

Der er 5 minutters gang fra Veksø S-Togs station, hvor der er 10 minutters drift. Vi har en trafiksikker sti, der går lige ned til stationen.
Der lægger dagligvarer butikker i byen.
Botilbuddet indeholder 30 to-værelses lejligheder fordelt i fire bogrupper eller team, som vi kalder dem.
Hver team har fælles køkken-alrum, vaskerum og personalefaciliteter.

Team 1 
De 9 lejligheder i denne boliggruppe er målrettet til fysisk handicappede.

Team 2, 3 og 4
De 21 lejligheder fordelt i tre boliggrupper er målrettet til voksne med betydelige varige funktionsnedsættelser.

Hvert team udarbejder selv pædagogisk målsætning ud fra Skelhøjs overordnede formål.
Husenes pædagogiske målsætning skaber rammerne for selv-/medbestemmelse i hverdagen
under hensyn til det enkelte menneske.

Fælleshus
Skelhøj har et fælleshus, her ligger administrationen og et større fællesrum.
Fællesrummet bruger vi til at holde møder, kurser, fester, aftenskole og lignende.