Team B

P1010570Beboerne i team B
I Team B bor  7 mænd og 2 kvinder med en aldersfordeling fra 18 år til midt tresserne. Beboerne er udviklingshæmmede eller har erhvervet hjerneskade. Alle har et svagt eller manglende verbalt sprog.

Vores kendetegn
Vores køkkenmedarbejder tilbereder aftensmad i teamet B´s køkken og køber madvarer ind. Beboerne hjælper til det de kan og vil. Vi har mange dejlige stunder og beboerne er meget stolte over at lave maden.

Køkkenmedarbejderen har ansvaret for Søvænges dyr og køkkenhave. Lige nu bor 3 grise og 12 høns på Søvænge, der skal fodres, der skal muges ud. Nogle beboere fra forskellige teams har opgaver, med fodring af grisene. Grisene er til stor glæde for beboerne, både at de spiser det grønne, der er til rest og at grisene er nysgerrige og gerne vil besøge beboerne i deres lejligheder.

udelegFokus i team B
Vi møder beboerne med deres kommunikationsform, så beboernes livsglæde, humør, og deltagelse i fællesskabet bliver så godt som muligt. Vi bruger Tegn-til-Tale, billedkommunikation og selvfølgelig kropssprog, så alle beboerne kommer til orde.
Vores tilgang er anerkendende pædagogik og neuropædagogik. Vores fokus er altid at beboerne får dækket deres behov for individuel støtte, hjælp, pleje og omsorg. Beboernes ønsker og selvbestemmelse er i centrum, når vi planlægger ferier, aktiviteter, eller når en beboer gerne vil gå på Søvænges maleraftenskole om vinteren.

Vi har plads til små og store armbevægelser, har højt til loftet for både beboere og os medarbejdere.
Mennesker er lige meget værd uanset hvem de er.